Bliv din egen Wing Chun instruktør

Velkommen til Guangzhou Wing Chun Kuen Herlev Danmark, Danmarks første Wing Chun skole, hvor man lærer autentisk Wing Chun Kuen fra det kinesiske fastland.

Vores skole, i daglig tale, Wing Chun Herlev, underviser i Wing Chun Kuen, en sydkinesisk Gong Fu stilart, som kommer fra Guangzhou, hovedstaden i den sydlige kinesiske provins Guangdong, også kendt som Kanton.

Wing Chun Herlev tilbyder en instruktøruddannelse som er for alle, uanset baggrund og erfaring. Instruktørskolen er for dig, som:

  • er fascineret af kinesisk kampkunst
  • ser muligheder i at starte egen Wing Chun skole og evt. på sigt leve af det
  • har brug for ro, balance og selvudvikling
  • synes selvforsvar er spændende
  • kan lide at undervise og give videre
  • mangler et afbræk i livet og prøve noget helt nyt
  • vil tage en alternativ uddannelse
  • har lyst til at erhverve sig flere kompetencer til arbejdsmarkedet

 

Med en uddannelse fra Wing Chun Herlevs instruktørskole, vil du udover en masse god og gennemtestet træning, få grobund og fundament til at åbne egen Wing Chun skole eller fitness center. Du bliver også klædt på til at afholde kurser for firmaer i konflikthåndtering, undervise i selvforsvar, og forløbet er især oplagt til sikkerhedsvagten, der ønsker større kompetencer på sigt, i forbindelse med konflikthåndteringer inden de eskalerer. Vores instruktøruddannelser vil både gøre dig mentalt mere klar til at komme i arbejde igen, samt give dig de rette værktøjer til fastholdelse på arbejdsmarkedet fremover.

 

Hvis du vil vide mere så hent vores brochure her: Wing Chun Herlevs Instruktørskole